Parterapi: Hvad kan I forvente de første gange?

Skrevet af Signe Kruse Bang d. 29. november 2025. Uploaded i Blog.

Det kan føles sårbart at tage hul på parterapi. Måske har I prøvet at klare det hele selv, måske er det første gang, I sætter jer i et rum sammen med en udenforstående. Uanset hvor I kommer fra, er mit mål, at I mærker ro, respekt og nysgerrighed for det, der er vigtigt for jer. Jeg møder jer, som I er, uden krav om at være på en bestemt måde.

Jeg arbejder i Herning tæt ved Fuglsang Sø. Her er der gratis parkering og rolige omgivelser, så I kan ankomme uden stress og få lidt luft, før vi går i gang. Rummet er diskret, og der er fuld tavshedspligt. Det betyder, at det, I deler med mig, bliver her. Jeg har både en psykoterapeutisk uddannelse (Vadum Dahl Instituttet og ID Academy) og mere end 15 års erfaring som socialpædagog. Den kombination gør mig opmærksom på både relation, følelser og hverdagens praksis, så terapien bliver konkret og brugbar i jeres liv.

Hvad sker der de første gange?

Nedenfor beskriver jeg, hvordan vi sætter rammen, hvad vi taler om, hvilke metoder jeg bruger, og hvordan I kan forberede jer.

Hvad møder jer, når I kommer første gang

I bliver taget imod i et roligt tempo. Vi finder pladserne i rummet, og jeg sikrer, at I begge føler jer set og velkomne.
Jeg præsenterer rammen: varighed, tavshedspligt, hvordan jeg arbejder, og hvordan vi fordeler taletid. Parterapi hos mig varer typisk 90 til 115 minutter pr. session, så der er plads til fordybelse og pauser.
Vi aftaler, hvordan I bedst bliver trygge. Nogle par foretrækker korte pauser undervejs, andre har brug for klare strukturer for, hvem der taler hvornår. Vi justerer løbende.
I får taletid hver især, og jeg stiller åbne spørgsmål, der hjælper med at få begge perspektiver frem uden at komme til at gøre nogen forkert.

Det første møde handler ofte mere om at lande end om at løse. Det kan være en lettelse at sige tingene højt i et neutralt rum. Det kan også være overraskende intenst. Begge dele er helt ok.

Typiske temaer i begyndelsen

Følelsen af at glide fra hinanden
Gentagne skænderier om de samme ting
Nærhed, intimitet og sex
Tillid, jalousi eller utroskab
Uenighed om forældreskab, økonomi eller hverdagsopgaver
Store forandringer: ny baby, bonusfamilie, jobskifte, sygdom
Misforståelser og tavshed, hvor begge føler sig alene

Jeg er nysgerrig på både det, der gør ondt, og det, der virker. Vi undersøger, hvad der allerede er små spirer af kontakt og samarbejde, som kan styrkes.

Sådan sætter jeg scenen for tryghed og lighed

Lige taletid: Jeg hjælper jer med at fordele ordet, så ingen bliver overset.
“Jeg”-sprog: Vi træner at tale ud fra egne følelser og behov i stedet for at pege på den andens fejl.
Aktiv lytning: Den, der lytter, forsøger at spejle det, de har hørt, før de svarer. Jeg guider processen og hjælper med at oversætte, hvis noget går i hårdknude.
Pauser: Hvis temperaturen stiger, holder vi mikro-pauser, så nervesystemet kan falde til ro.
Respekt for grænser: I bestemmer, hvad I er klar til at dele hvornår. Alt er frivilligt.

Hvad spørger jeg om i de første sessioner

Hvad håber I på at få ud af forløbet?
Hvad savner I mest i jeres relation lige nu?
Hvornår fungerer samarbejdet faktisk? Hvad gør I der?
Hvilke skænderier eller situationer går igen, og hvad sætter dem i gang?
Hvad er jeres individuelle behov for at føle jer trygge og forbundne?

Jeg samler det, jeg hører, i et fælles billede af jeres dynamik. Ikke for at placere skyld, men for at vise mønstret mellem jer og de greb, der kan gøre noget andet muligt.

En kort oversigt over de tre første gange

Session	Fokus	Hvad gør vi i rummet	Hjemmeopgave
1	Rammer, historie og mål	Jeg sætter rammen, I deler jeres perspektiver, vi identificerer mønstre og formulerer 2 til 3 konkrete mål	Et kort dagligt check-in på 10 minutter med “jeg”-sætninger
2	Kommunikation og tryghed	Vi træner aktiv lytning, tydeliggør behov og aftaler en stop-knap i konflikter	Øv aktiv lytning to gange i ugens løb med fast taletid
3	Mønstre og nye veje	Vi dykker ned i et konkret tilbagevendende skænderi og øver alternative træk	Lav en lille aftale om nærhed eller fælles tid, og evaluer effekten næste gang

Tempoet tager vi sammen. Nogle par har brug for flere runder med at lande i tryghed, andre vil arbejde hurtigt og konkret. I bliver ikke presset.

Metoder og tilgang jeg bruger

Jeg arbejder integrativt. Det betyder, at jeg henter værktøjer fra flere psykologiske retninger og tilpasser dem til jer. I praksis kan det se sådan ud:

Kognitivt og adfærdsmæssigt: Vi undersøger, hvordan tanker og vaner påvirker konflikter, og vi øver nye, små trin derhjemme.
Interpersonelt: Vi kigger på, hvordan I sender signaler til hinanden, og hvordan de læses. Små justeringer kan have stor effekt.
Emotionelt: Vi arbejder med de underliggende følelser og behov, der ligger under skænderierne, så I kan møde hinanden blødere.
Eksistentielt og humanistisk: Vi taler om værdier, mening og retning. Hvad vil I gerne stå for, når det er svært?
Psykodynamisk blik: Når det giver mening, ser vi på, hvordan tidligere erfaringer kan farve kontakt og reaktioner i dag.

Jeg bruger konkrete øvelser, men aldrig skabeloner for skabeloners skyld. Øvelserne skal give mening for jer og støtte netop jeres mål.

Konflikter uden vindere og tabere

Mange par beskriver, at de sidder fast i bestemte runder. Det begynder uskyldigt, men på få minutter er begge på vagt. Vi kortlægger sammen jeres “dans”, så I kan se den udefra:

Hvad sætter skænderiet i gang?
Hvad gør du, når du bliver utryg? Trækker dig, forklarer, hæver stemmen, bliver stille?
Hvad sker der i den anden i samme øjeblik?
Hvilke ord og handlinger får jer begge i forsvar?

Når mønstret bliver tydeligt, kan I begynde at tage nye skridt. Det kan være så småt som at sætte farten ned, gentage den andens nøglesætning, eller at bruge aftalte signaler for pause. De små ting gør ofte den store forskel, fordi de giver jer et valg lige der, hvor I ellers plejer at spænde op.

Små aftaler, der holder i hverdagen

I de første uger foreslår jeg typisk beskedne, konkrete aftaler:

Et fast dagligt check-in: 10 minutter, hvor én taler, én lytter, og rollerne byttes.
En “pause-knap”: Et ord eller en gestus, I kan bruge, når konflikten løber løbsk. Pausen varer 20 til 30 minutter, og I vender tilbage efter aftale.
Nærhed uden krav: To uforstyrrede stunder om ugen, hvor I er sammen uden skærme. Gåtur, kaffe, madlavning, sofatid.
Sproglige mikrovaner: Jeg-sætninger, langsommere tale, og at gentage den andens nøglepointe før svar.
Små kærlige signaler: Et kort, en besked, et klem. Det kan virke enkelt, men det nærer tillid.

Hjemmeopgaver er aldrig karakterer. De er forsøg. Vi justerer ud fra, hvad der virker for jer.

Særlige hensyn i min praksis

Jeg har god erfaring med par, hvor den ene eller begge har en sen diagnose som ADHD eller autisme. Her giver det mening at tale tydeligt om struktur, stimuli, pauser og forventninger. Vi bygger på ressourcerne og afstemmer rammerne, så ingen bliver overbelastet.

Jeg arbejder også ofte med mennesker i livskriser eller store overgange, hvor følelserne fylder meget. Der kan vi tage os tid, skrue op for regulerende pauser og arbejde nænsomt med tryghed, før vi går ind i det svære. Jeg møder jer med ro, dybde og respekt, ikke med hurtige løsninger.

Praktik: sådan foregår aftalerne

Varighed: Parterapi 90 til 115 minutter pr. session.
Hyppighed: Vi lægger en plan sammen. Nogle starter ugentligt, andre hver anden eller tredje uge.
Afbud: Skal ske senest kl. 17 dagen før. Senere afbud udløser fuldt honorar.
Fortrolighed: Jeg har fuld tavshedspligt.

Antal sessioner varierer. Nogle finder retning på få gange, andre arbejder længere. Vigtigst er, at I kan mærke, om det hjælper, og at I ved, hvad vi arbejder hen imod.

Hvad hvis vi er uenige om mål

Det er helt almindeligt, at I ikke ønsker det samme i starten. Jeg hjælper jer med at få de forskellige ønsker frem og finde et fælles anker. Målet kan være midlertidigt: fx at skabe nok tryghed og klarhed til at kunne tage stilling til det videre forløb. Det er også et mål.

Et lille ord om ansvar

Mit ansvar er at holde rummet trygt, styre tempoet og give jer værktøjer. Jeres ansvar er at møde op, så ærligt I kan, og at øve jer mellem sessionerne i det omfang, livet tillader det. Vi gør det sammen, i et tempo, der er bæredygtigt for jer.

Hvis I har prøvet terapi før

Fortæl gerne, hvad der hjalp, og hvad der ikke gjorde. Det gør mig bedre i stand til at tilpasse rammen, så den passer jer. Jeg har ikke faste spørgeskemaer ved opstart. Jeg bruger samtalen og min faglighed til at finde den vej, der giver mest mening her og nu.

Når der er børn, bonusbørn og travle hverdage

Mange konflikter bunder i organisering og forventninger. Vi kan lave helt praktiske aftaler:

Fordeling af opgaver skrevet ned enkelt og tydeligt
Ugentligt familietjek med tre spørgsmål: Hvad gik godt? Hvad driller? Hvad prøver vi i næste uge?
Aftaler for restitution, også for den, der “plejer at kunne klare mest”

Det frigør overskud til nærhed og humor. Det er ikke manglen på kærlighed, der slår relationer ud. Det er ofte fraværet af struktur og mikromomenter af kontakt, når presset er højt. Det kan vi handle på.

Sådan ved vi, at vi er på rette vej

Allerede efter de første par sessioner vil jeg spørge jer:

Føles samtalerne hjemme en anelse roligere?
Får I stoppet konflikter en smule tidligere?
Er der lidt mere varme i hverdagen, også selv om problemerne ikke er væk?
Oplever I at forstå den andens reaktioner en lille smule bedre?

Små bevægelser er tegn på, at nye veje er ved at sætte sig. Vi måler ikke på perfekte uger, men på retning.

Eksempler på dialoggreb vi træner

“Når X sker, mærker jeg Y, og jeg har brug for Z.” Kort, konkret, uden bebrejdelse.
Spejling: “Jeg hører dig sige, at… Det giver mening, fordi… Har jeg forstået det rigtigt?”
Fælles beslutning om hvornår og hvordan svære samtaler tages: tidspunkt, længde, pause-muligheder, afslutning.
Reparationsforsøg: Små forsøg på at lande undervejs. Et smil, et tak, en blød formulering. Vi øver at få øje på dem og tage imod dem.

Min opgave er at gøre det let at gøre det rigtige. Det betyder tydelige steps, en overskuelig plan og en venlig hånd på tempoet.

Hvad I kan gøre, før vi ses

Skriv hver især tre sætninger: “Jeg håber, vi kan…”, “Jeg savner…”, “Det ville hjælpe mig, hvis…”
Tænk på én konflikt, I gerne vil forstå bedre, ikke for at genåbne den, men for at se mønsteret.
Fortæl hinanden én ting, du værdsætter hos den anden. Små anerkendelser bygger bro.

Jeg ser det som et privilegium at være vidne til den indsats, I lægger i jeres forhold. Terapi handler ikke om at “fikse” jer, men om at skabe plads til mere kontakt, klarhed og valg. Jeg møder jer med nysgerrighed, ro og dybde.